Bag om Farrowtech

Morten Bo Mikkelsen etablerede virksomheden for fem år siden med en kammerat, der var vokset op på en svinefarm og kendte til problemer under faring. De satte sig ned og fandt på teknologien og lavede en patentansøgning. På det tidspunkt var hans kammerat projektleder i et stort firma, og Morten Bo Mikkelsen var selv gymnasielærer, mens de startede firmaet. Begge er uddannede ingeniører. For to år siden begyndte Morten Bo Mikkelsen at arbejde fuldtid med projektet og fik patent med det samme. I foråret kom Erik Hougaard ind i firmaet som investor og medejer. Han er serieiværksætter, kan udvikle elektronik og software og har også tidligere lavet systemer til landbruget. I dag tæller virksomheden seks personer inklusiv udviklere, markedsføringsøkonomer og praktikanter.

Farrowtech letter dit daglige arbejde

Med en intelligent faringsassistent kan du optimere din arbejdstid. Du slipper for at gå forgæves og dermed forstyrre soen under faringen, hvor ro er vigtig. Du får i stedet en besked, når der er brug for faringshjælp.