FarrowMat

FarrowMat er en elektrisk varmemåtte, som placeres bag soen under faring. 

Måtten holder automatisk en temperatur på 38 grader og sikrer derved ekstra varme til de nyfødte grise, indtil de kommer på benene. Det kan ifølge SEGES give i gennemsnit 0,28 ekstra fravænnet gris pr. kuld.

Læs mere under interviewet med Jonas om hans erfaringer med varmemåtten.

Jonas Würth fra Go-Gris fortæller om sin erfaring med FarrowMat

Sådan virker varmemåtten

FarrowMat sikrer, at de mindste grise har mulighed for at samle kræfter og komme på benene lige efter faringen. Måtten tilfører 38 graders varme nedefra, og derved undgås underafkøling af de mindste grise. Underafkøling fører ofte til død, inden grisen får bevæget sig hen til en varmekilde. Ud over at tilføre den livsvigtige varme, skærmer FarrowMat også fra det træk, der nogle gange kan opstå på spaltegulv.

Din fortjeneste

Undersøgelser fra SEGES viser, at at der kan reddes omkring 0,28 gris pr. kuld ved at tilføre varme. Fraregnet omkostninger til strømforbrug og løn til udlægning og rengøring giver det en yderligere fortjeneste på 37 kr. pr. kuld, hvis en pattegris er 200 kr. værd. Er den 300 kr. værd, giver det naturligvis en ekstra fortjeneste på 65 kr.

Det praktiske

Måtten måler 85×35 cm og er en halv cm tyk.

Energiforbruget minimeres ved, at måtten slukker, når den når op på 38 grader. Når temperaturen falder lidt, tænder måtten igen i kort tid. Under opvarmningen bruger måtten 250 Watt i nogle få minutter. Derefter ligger forbruget normalt under det halve, afhængig af underlaget og temperaturen i stalden.

Ledningen på måtten er 6 meter lang og tilsluttes CEE-udtag eller en almindelig 230V stikkontakt. Angiv ved bestilling, hvilket type stik, der ønskes.

Kontakt os på telefon 77 34 87 87 for at høre nærmere, eller brug vores kontaktformular ved at klikke her.

De små og svage er i stor risiko. Det bør derfor overvejes, om det i besætningen er muligt at foretage yderligere tiltag for at hjælpe disse grise bedre på vej ved at give disse grise yderligere varme og energi

Ninna Roland Simonsen Svinerådgiver hos LandboNord

Jeg synes, at investeringen i varmemåtten er anbefalelses værdig.

Jonas Würth Medejer, Go-Gris

Kontakt

Herunder finder du vores kontaktoplysninger.

  • info@farrowtech.dk
  • +45 7734 8787
  • Klamsagervej 35, 1. sal, 8230 Åbyhøj