Om os

Mission

At mindske pattegrisedødeligheden med 25%

FarrowTech ApS udvikler et system til automatiseret overvågning af farende søer, som alarmerer landmanden i tilfælde af faringskomplikationer, og landmanden kan dermed udøve rettidig faringshjælp. Resultatet er en ekstra overlevende pattegris pr. kuld.

 

Værdier

Troværdighed – vi leverer hvad vi lover, og lytter til vores kunder.

Smart – teknologi som gør en forskel i hverdagen og i produktionen.

Værdiskabende – omkostningseffektiv måde at øge produktionen.

Bæredygtighed – svineproduktion skal være bæredygtigt på lang sigt, også for miljø og omgivelse.

 

Baggrund

Som konsekvens af høj og intensiv svineavl, hvor generationer af avlsprogrammer har resulteret i større og større kuldstørrelser, er antallet af dødfødte pattegrise steget, såvel som antallet af levendefødte pattegrise der blot dør efter fødsel. I år 2013 blev det vurderet at 22,3% af pattegrisene i Danmark døde under, eller et par dage efter fødsel. I alt 9,9% af pattegrisene var dødfødte. Den høje pattegrisedødelighed er et problem af etiske såvel som dyrevelfærdsmæssige og økonomiske grunde.

Rundt regnet dør halvdelen af pattegrisene grundet komplikationer i forbindelse med fødslen. Forskning har vist, at dødeligheden kan reduceres væsentligt ved intensiv overvågning og såfremt et tidsinterval mellem fødslerne overskrider en given længde, skal der udøves faringshjælp.

Intens overvågning af farende søer kræver på nuværende tidspunkt meget arbejde, fordi overvågning foregår manuelt. Typisk bliver farende søer kun inspiceret få gange om dagen, og det er dermed vanskeligt at estimere tidsintervallerne mellem fødsler og  udøve rettidig faringshjælp.

Hos FarrowTech er vi passionerede omkring ny teknologi og dansk landbrug. Vi ønsker at hjælpe danske svinebedrifter med at minimere antallet af dødfødte pattegrise og optimere deres produktion.

 

Bestil her

Tilmeld nyhedsbrev!
Få opdateringer direkt på din email!
Tak for din tilmeldning!
We respect your privacy. Your information is safe and will never be shared.
Tilmeld nyhedsbrev i dag!
×
×