Det er blevet sagt mange gange og det kommer nok ikke bag på nogen, at der gemmer sig et stort økonomisk potentiale i at reducere pattegrisedødeligheden. Den nuværende notering gør det ekstra interessant at reducere pattegrisedødeligheden og dermed få flere grise ud af stalden.

Næsten alt kan lade sig gøre som situationen er lige nu, men højt at flyve, dybt at falde. Vi ved at noteringen kommer til at falde igen, bare ikke hvornår. Vi skal dermed glæde os over situationen, mens vi har muligheden for at nyde den. Desuden skal vi udnytte denne tid til at stå markant bedre, når det hele igen vender. Det er min anbefaling, at du udnytter det ekstra råderum til at afprøve nye tiltag eller forbedringer, som kan forbedre din produktion på sigt. Selvom det er skønt at tjene penge, så er det nu der er plads og mulighed for at undersøge hvordan du bedst reducerer pattegrisedødeligheden. Det er nu der skal skabes erfaringer, der kan være med til at fastholde en lav pattegrisedødelighed og generelt udnytte dit produktionspotentiale bedst muligt.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Brug erfaringer fra PattegriseLIV 2.0

PattegriseLIV 2.0 er et landsdækkende projekt, som 55 besætninger deltager i første halvår 2020. Projektet er skabt i samarbejde mellem Seges og DLBR, og udspringer af en politisk efterspørgsel samt et landsdækkende ønske om at stille skarpt på pattegriseoverlevelse. I projektet bliver der idéudvekslet, så vi sammen bliver dygtigere til at minimere pattegrisedødeligheden. Der arbejdes primært med know-how og konkrete løsningsorienterede tiltag, der er mulige at implementere direkte i besætningen. Den nuværende erfaring er, at vi på flere områder skal tilbage til den grundlæggende viden, og have lavet et tjek på alle de ting vi godt ved og har diskuteret i årevis for eksempel varme, fodring, ammesostrategi og ansvarsfordeling.

Få styr på de hyppigste dødsårsager

Det første man bør være helt skarp på, er de hyppigste dødsårsager i besætningen. Det er ikke muligt at lave en målrettet indsats, hvis man ikke har kendskab til hvad det er for et problem, man ønsker at løse. Hvis du ikke allerede registre dødsårsager, så bør du kraftigt overveje at komme i gang, så du får et overblik over hvornår grisene dør og af hvad. Snak om registreringerne, så alle i besætningen registrerer på samme måde. Dernæst ligger der en opgave i at få kigget på registreringerne og dermed bruge dem aktivt. Hvis disse informationer ikke bruges, så er registreringerne spild af tid. Kontakt din lokale svinerådgivning, hvis du har brug for hjælp til at komme i gang med registreringer eller bruge dem aktivt.

Få overblik over, hvad pattegrisene dør af

Mens råderummet er til det, bør man overveje om det er tiden til en Pattegrise USK. Selvom der registreres døde grise, er det ikke sikkert, vi har det fulde overblik over, hvad grisene rent faktisk dør af. Jeg har erfaringer med, at det et noget andet billede vi får, når vi sammenholder den registrerede dødsårsag med USK. En USK kan desuden også give en indblik i nogle af de sekundære årsager til, at en gris dør. En klemt gris er for eksempel sjælden bare klemt, der er typisk en årsag til at grisen har været det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Grisen kan være påvirket af sult, diarré, ledbetændelse eller blodforgiftning, og det kan dermed være dette problem, man skal forsøge at løse for at minimere antallet af klemte grise.?

Det er soen, der passer grisene

Efter en lang dag i stalden, sidder man ikke altid tilbage med følelsen af, at det er soen der passer grisene, men det er soen der kan og skal passe grisene. Vores opgave er derfor at skabe de bedste betingelser for at soen kan gøre sit arbejde til perfektion. Vi skal dermed stille høje krav til kvaliteten af de søer og gylte, vi får i farestalden, herunder at soen er sund og rask med et godt yver og i middel huld (16-19 mm rygspæk), så vi har det bedste udgangspunkt for at få toptunede malkende søer, som er klar til at passe mange grise.

Uden mad og drikke ? dur helten ikke

Dette gælder i den grad også for søer. Vi skal dermed sikre os, at soen har adgang til tilstrækkeligt med rent vand, samt den rette mængde foder af høj kvalitet. Man bør kontrollere, at man som minimum lever op til de generelle anbefalinger for vandtryk (4L/min), foderkurver og fodernormer. Tommelfingerreglen er 3,5 FEso omkring faring, herefter gradvis forøgelse til 6,5 FEso efter en uge og en slutfoderstyrke på 8,5-10 FEso, men ingen besætninger er ens. Husk desuden hyppig udvejning, så du sikre dig at søerne rent faktisk får den mængde du forventer. Grundig foderjustering gør det muligt for dig at have en finger på pulsen hele tiden, og opdage uregelmæssigheder. Planlæg det gerne sådan, at du har mulighed for at justere foderet dagligt cirka 30 min efter udfodring om morgenen, både hverdage og weekend.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alle søer der farer er syge, indtil andet er bevist

Husk på, at alle søer ikke er ens og dermed skal foder justeres individuelt. Desuden er det vigtigt at huske på, at kun en rask so kan leve op til sit potentiale. Der skal derfor være fokus på hurtigt at finde syge søer. Som udgangspunkt bør man se alle nyfarede søer som syge, indtil de har bevist, at de er raske. Disse parametre er kun et udpluk af de fokuspunkter, der skal til for at sikre en so med god malkeevne.

Hjælp til dem, der er bagud

Alle grise skal have den bedste start på livet, og den bedste måde at øge pattegriseoverlevelsen er ved at sikre sig, at grisene kommer til den rigtige so fra start. Inden da skal vi sikre os, at alle grise er tilstrækkelig råmælksforsynet, grisene skal derfor være ved soen i seks til otte timer og have en tør navlestreng, før der kuldudjævnes. Splitmalkning forbedrer råmælksforsyningen for de mindste grise, og sikre dem den bedste start. Husk tiden når der splitmalkes maksimalt 45 minutter, der er koldt udenfor hulen og der er sultne grise i hulen.

Ekstra varme til de mindste

De små og svage er i stor risiko. Det bør derfor overvejes, om det i besætningen er muligt at foretage yderligere tiltag for at hjælpe disse grise bedre på vej ved at give disse grise yderligere varme og energi. Begge dele er afgørende for at grisene er i stand til at klare sig selv. Ekstra varme kan tilføres ved at bruge en kuvøse, flamingokasse eller en ekstra varm varmelampe (150-175 W) i hulen, find den løsning der passer bedst i din besætning. Det afgørende er at undgå underafkøling og at ingen grise skal bruge unødig energi på at holde varmen.

Boost med energi

Hvilket energiboost der benyttes, er ikke afgørende, det vigtigste er at grisene får energi nok til at klare sig selv, men giv gerne de mindste ekstra energi 3-4 gange de første 2 døgn. Afprøv om råmælk, glukoseopløsning eller et af de mange produkter på markedet passer bedst til din besætning. Fokus de første dage er en god energikilde, nogen har desuden gode erfaringer med probiotika-holdige produkter, effekten af dette kan være afhængig diarré- og sygdomsforekomsten for eksempel at der er rotavirus i besætningen.

Rettidig opsamling er afgørende

For at komme i mål med en lav pattegrisedødelighed, skal de grise der har behov for det, opsamles i tide. Det er her vigtigt at være realistisk, så man ikke gemmer på grise, der aldrig kommer til at gå ud ad døren. Rettidig opsamling er afgørende, så grisene kommer til en so der kan passe dem. Vær opmærksom på at det ikke er en konkurrence om at flytte så mange grise som muligt. Er du i tvivl, kan det være en god idé at mærke grise op, som du mener er ved at falde fra. På den måde kan du nemmere følge med i hvordan det går og gribe ind, hvis grisene har behov for at blive flyttet. Det er soen der passer grisene, men det er også grisene der er med til at passe soens malkeevne. Kuldet skal derfor altid være i stand til at malke soen tilstrækkeligt. Er kuldet ikke stærkt nok til at malke soen op, så skal vi have fat i et tæskehold, som er stærkt nok til at passe soen og dens malkeevne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere om Ninas arbejde med blandt andet videoovervågning i Hyo februar, marts og her i magasinet.

Læs om hvordan det går med Projekt PattegriseLIV på Aagaard i Hyo fra januar.